Første morgenreflektioner fra La Paz - direkte fra dagbogen!

Så er vi i La Paz. Viva la storby! Første reelle store by med høje bygninger, store veje og moderne-agtigt levevis, tror jeg nok. Vi har endnu ikke været ude.

Jeg er stadig uden computer, og også mulighed for at fikse den i Bolivia, men må nok snart hellere kontakte Apple support igen. Denne gang i Bolivia og jeg vil evt også ringe gratis til danske support nu hvor jeg har fået et eSim fra 3LikeHome, som dækker resten af de lande vi kommer til at være i.

På trods af mangel på computer, fik jeg i bussen installeret ændringer på bloggen: man kan nu klikke på billederne vedhæftet og se dem i stor udgave og navigere mellem alle billeder i samme indlæg. Derudover er der kommet oplevelsesdato på som ekstra felt, så vi kan skrive om oplevelser tilbage i tid, og senere kan sortere indlæg i kronologisk rækkefølge, samtidig med at det stadig er de nyeste indlæg der dukker op øverst som default.

Disse to ændringer har jeg tidligere bøvlet med, men nu fik jeg ChatGPT til at forbinde til bloggen og fikse det for mig fra telefonen. Effektivt. Selvom jeg dog netop har hyldet at det er godt, at jeg kan lære at gå fra mere effektiv til mere eftertænksom nu k mangel på computer, så er lidt kontekstbestemt effektivitet ikke sådan at kimse af.

Nanos computer er også død, men vi kan dog stadig stirre i hver vores lille mobile firkant (som jeg pt skriver på).

Jeg havde ellers næsten en følelse af, at vi i morges kunne stå op, og læse dagens morgenavis på papir. Ikke at jeg nogensinde har gjort ret meget af det, men det passede i mit hoved til livet uden computer. Men helt analoge er vi jo ikke. Det er også svært at slippe udenom, da vi ikke helt kan “udmelde os virkeligheden” (eller det kan vi nok, men ikke uden konsekvenser for fremtidige jeg’er).

Jeg hører at CPR-registeret er lækket i DK. Men det føles så langt væk. Og så har jeg fået en uventet regning fra IDA kan jeg se i min e-Boks. Jeg er åbentbart medlem af to fagforeninger nu i dette halvår, uden at have behov for en eneste. Det må jeg få styr på … på et tidspunkt. Mit dankort er stadig spærret (etter gentagne fejlslagne forsøg på at overføre penge til fælles konto), og min MaBooks garanti er ved at udløbe. Virkeligheden et sted derude er nogle gange lettere irriterende.

Jeg glæder mig til at se hvad storbyen har at byde på i de kommende dage! 9 dage her indtil videre. Måske mere eller også en ny lejlighed i El Alto senere. Det er nabobyen til La Paz, men den ligger 200 meter højere på flad højslette.

Det er noget af et skift at komme fra Copacabana hertil. Det var som at være et sted i Europa, sydpå ved Middelhavet i går, da vi var ved Lake Titikaka (det er en sø, men giver vibes af hav, vandet forsvinder ud over horisonten … i ca 3800 meters højde over havoverfladen) og nu er vi i en storby.

Der er biler på vejene, brummen og dytten, blandet med lyden af en hund der gør et sted og gadesælgere der råber noget engang imellem. Måske er der en morgenmad, en busbillet eller noget tredje. Udsigten byder primært på høje huse, gamle bygning og i et hjørne af køkkenet er der udsigt til et bjerg. Men ikke meget her, som vi har været vant til.

Airbnb lejligheden er superfin! Der er to soveværelser og det ene af dem har endda en King size bed, så man rent faktisk kan sove godt sammen. Det normale har været queensize og det er lige pladsstramt nok, især hvis dynen består af et eller flere stive tæpper i lag og det hele krøller og rykker sig (der er intet sengetøj der omslutter det hele, blot et lagen nederst og forskellige slags tæpper over) og man konstant vækker hinanden. I det hele taget er jeg ikke meget for ikke af have egen dyne, men der går lige, hvis den er stor og “dyneblød”-agtig.

Det ene af soveværelserne. Ikke det vi har sovet i, for der er jo allerede rodet …

Her er stue med både sofaer og et spise-/arbejdsbord, et arbejdsbord i gangen også og et køkken med det hele, inkl en næsten fyldt 20l drikkevandsbeholder (man sætter pludselig pris på drikkevand fra hanen derhjemme), elkedel, mikroovn, køleskab, komfur, kogeplader samt diverse krydderier og basisting til madlavning.

Og en vaskemaskine. Brugbart, når man lever i hver sin rygsæk.

Her er alt hvad vi har brug for og sengen er endda behagelig, så her kan vi fint blive og få lidt ro på. Personligt elsker jeg også stemningsskiftet fra landsby-, andes- eller feriebyagtigt til storby. Ikke fordi der ene nødvendigvis er bedre end det andet, men fordi det er noget nyt.

Som årstidernes skiften, jeg elsker forandringen, også selvom man godt kan have en yndlingstid (foråret … men ville ikke undvære de andre tre).

Apropos det, her er knap så mange årstidsvariationer på disse breddegrader. I stedet for er variationerne i temperatur i løbet af døgnet mærkbare. Der har været steder i Peru, hvor der var tæt på frysepunkt om natten, men 20+ grader om dagen.

I La Paz ser det på nuværende tidspunkt dog kun til at svinge mellem 6-16 grader i løbet af døgnet. Det er sen forår her på den sydlige halvkugle og vi bevæger os langsomt sydpå og mod sommeren med tiden.

Måske behager denne “årstid” (sted) mig lidt ekstra, for det føles lidt som at komme hjem til København. Ikke at det overhovedet minder om København, men “storby”, travl hverdag og mennesker man kan observere fra sin trygge side af glasruden.

Jaja, vi skal nok også lidt ud. Shoppe mad, gå nye gader og se os omkring. Men Nano vågnede med en sang på hjernen: “today I’m not doing anything …”. Og ja, det beskriver meget fint stemningen her i dag.

PS. Vi har nu været ude og brugt en times tid i det lokale supermarked. Udover diverse fødevarer, kom vi til at købe denne Cuba libre på plastflaske til ca en dansk 5’er. Selvom klokken kun er lidt i middag, kan jeg rapportere at den smager ganske fint af rom og cola af en slags. (Sundhedsmæssigt ER det altså bedre at drikke tidligt på dagen, frem for sent, så det ikke går udover ens søvn).