Sandbuggying i Huacachinas ørken
Huacachina er en lille oase i ørkenen, og indtrykket er at det er fyldt med turister, som stopper på deres Peru-tur for at besøge en ørken. Gringo city.
Det gjorde vi også, selvom vi dog havde valgt et hotel ca. 1,5 km udenfor byen, midt mellem Huacachina og byen Ica.
Vi skulle selvfølgelig også ud og køre i ørkenen med en sandbuggy.
Det var overraskende, hvor fyldt der var med disse køretøjer, når man først kom ind i området bag de første sandklitter. Udefra ligner det en tom ørken, med enkelte der bevæger sig op ad klitterne til fods. Men inde bagved er der et lukket område med entre og her står sandbuggyer på række, klar til at køre turister rundt i ørkenreservatet.
Det lykkedes os at få de to bedsre pladser helt foran, lige ved siden af føreren.



Vi var ude og købe solbriller til lejligheden. Ikke blot for at se seje ud, men mest for at undgå for meget sol i øjnene. Det var nu også praktisk i forhold til at køre med god fart og undgå både vind og sand i øjnene.


Udover en god bumlet køretur, som føles lidt som en levende rutchebane, tog vi nogle stop for udsigt og billeder. Vi kunne se udover byen Ica og Andes bjergkæden i baggrunden.




Turen inkluderede også sandboarding, hvor vi kunne glide ned af bakker på et bræt. Først et par lavere prøvetur og til sidst en højere. Nano var lidt skuffet over at det blot var på maven ned og lidt tamt, men jeg syntes nu at det var meget sjovt og var ganske fint tilfreds med ikke at skulle bruge tid på at slå mg i rumpen flere gange fordi jeg ikke kan stå på et board eller skulle bruge tiden på et hospital, fordi jeg endnu har en hel ankel som ikke har været brækket.
På den anden side kune et hospitalsbesøg jo også give mulighed for at se Peru fra endnu et perspektiv og ikke blot turistfælder, men det kan jo nås endnu. Vi har heldigvis forsikring.



Bedst som jeg troede at vi var færdige (og var fint mættet af køreturen rundt), var der et sidste stop – med udsigt til solnedgang, gruppebillede og shots af sød rødvin.





Solnedgangen var virkelig smuk ned over ørkenen. Svært at gengive den slags med et almindeligt mobilkamera.
På vej hjem var der lys og festligheder i oasen.

Og de obligatoriske vufferier.


Dobrze sie czyta, jeszcze lepiej sie oglada, az chcialo by sie tam byc! Ciesze sie, ze Wam sie chcialo! Piekna przygoda! Have fun, Guys!