|

Rejseproblemer

Som Lenka allerede har beskrevet havde jeg det, mildt sagt, “temmeligt nederen” på den sidste halvdel af turen fra Paracas og den første aften i Huacachina. Jeg skal spare jer for en mere grafisk beskrivelse. Heldigvis havde jeg de allerede dagen efter meget bedre, hurra for moderne antibiotika.

Men der er andre problemer. Fra Huacachina var det meningen vi skulle videre med bus til Nazca og så til Arequipa. Vi får nu at vide at kraftige regnvejr har forårsaget mudderskred og fuldstændigt lukket den panamerikanske motorvej flere steder mellem Nazca og Arequipa. Der bliver arbejdet på sagen, men det vides ikke hvor lang tid det vil tage at få åbnet op, da vejret og yderligere skred vanskeliggør arbejdet.

Screenshot fra telesur video på nettet

Andre med strammere tidsplaner har returneret til Lima for at flyve til Arequipa, selvom vi også hører rygter om aflyste fly og udsolgte afgange.

Vejrudsigten er dog betydeligt forbedret nu, så der er gode chancer for at det løses i løbet af nogle dage. Indtil videre har vi udvidet vores ophold i Huacachina med en dag, så er der nogen chancer for at forholdene er forbedrede nok når vi tager fra Nazca.

Endnu et screenshot, denne gang fra Thenocappress

I denne sag har vi både kritik og ros til Peru Hop. Som Lenka skrev hørte vi om det tilfældigt fra en guide og fra andre pasagerer samt på Facebookgrupper for rejsende i denne region. Intet blev meldt ud til os officielt fra Peru Hop, på trods af den store sandsynlighed for at dette ville påvirke vores rejse. Det virker som om de har taget det en dag ad gangen og kun meldt ud til folk når det var sikkert at deres tur måtte aflyses og håbet at det ville være bedre dagen efter. En besked med “dette er situationen, vi håber det kommer til at være i orden når i når der til, men det vides ikke” ville have været rart.

Når det så er sagt, er dårlig kommunikation det eneste vi kan kritisere Peru Hop for. Selve situationen er force majeure, helt uden for deres kontrol. På en af Whatsapp-grupperne (… hvor er det altså stadig et dårligt system med de grupper når det er meningen at det skulle være hop-on hop-off og netop ikke en grupperejse…) hvor de forsikrer alle hvis tur er aflyst om at de frit kan vælge mellem en liste af alternativer, inkluderende tredjeparts bus fra Nazca til Cusco uden om problemområdet, hvilket Peru Hop vil betale. Above and beyond både lovgivning og deres terms and conditions. Så 2/5 for kommunikation, 5/5 for service.

Location

Similar Posts

  • | | |

    Fra Paracas til Huacachina + det løse

    Tirsdag efter bådturen i Paracas er vi på vejen igen med Peru Hop. Peru hop Det er en ny bus med et nyt sæt rejsende, da den anden gruppe fortsatte direkte efter en overnatning, mens vi tog en ekstra. Det er som om vi er lidt i mellem det fællesskab, der er med Peru Hop…

  • |

    Peru hop til Paracas

    Vi tog afsted fra Lima d. 16. august på vores første tur med Peru Hop bussen. Peru Hop er et koncept, hvor en luksus-bus kører en rute, hvor man selv bestemmer hvor længe man vil blive på hvert af de stop der er markeret på ruten. Der er flere ruter at vælge i mellem. Vores…

  • |

    Ballestas Islands, Paracas

    Morgenen inden vi skulle videre fra Paracas til Huacachina med Peruhop, tog vi en bådtur for at se på de øer der ligger ud for kysten. Båden tog os først forbi El Candelabro (lysestagen), som er et kæmpe forhistorisk tegning i sandskråningen i klipperne i Paracas naturreservatet. Den er 170 meter høj og 1,2 meter…

  • Dagen før afrejse

    I morgen flyver vi mod Madrid kl 10:40, Nano og jeg. Vi skal se den totale solformørkelse dagen efter, så vi vil leje en bil og køre nordpå, sandsynligvis for at mødes med Bill fra Street astronomy i en lille by, Molina de Aragón. Min heldige datter har fået tilsnusket sig muligheden for at komme…

  • |

    Smagen af Alpaca

    I Peru, og især i Andesbjergene, er Alpaca et husdyr på linje med koen derhjemme, og derfor også en almindelig spise. Som det ses på billedet, er det også en turistattraktion. Jeg skulle derfor selvfølgelig smage alpaca-kød. Første gang var i Arequipa. Her var det på en restaurant som serverede det i en blanding med…

4 Comments

  1. Spændene læsning – måske lidt for spændende for en mor. Især når der sammen med jordskredet kommet et jordskælv på 6,7 nordvest for Aniso. Fortsat rigtig god tur. Vi glæder os til at læse mere på jeres spændende og fantastisk flotte blok.

    1. Breaking news er at jordskælvet også forårsagede ekstra skred under oprydningsarbejdet. Så Peru Hop har valgt at det er for farligt at køre deres tur i dag. Vi skulle også først køre på den rute i morgen på grund af den ekstra dag vi tog her i Ica, og fordi vi planlægger at overnatte i Nazca, men det betyder (vist nok) at de heller ikke kører Ica-Nazca selvom vejene er fine der. Vi afventer svar fra dem om det passer at de heller ikke kører til Nazca, og om vi så skal tage tredjepartsbus til Nazca i stedet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *