Paracas, dag 1
Da vi ankom til Paracas, tjekkede vi ind på et lille afsides hotel, Paracas Guest House.
Værelset havde en skøn balkon, en lille pool, som vi ikke nået at bruge og en mærkelig lyd af vindklokker, som lod til at komme indefra værelset selv. Vi ledte efter kilden til lyden både og inde og spurgte til sidst personalet, som heller ikke vidste hvor lyden kom fra. Så det forbliver et mysterie.
Efter tjek-ind og frokost sammen med andre, der havde været med Peru Hop-bussen, fik vi lov til at mikse vores egen Pisco Sour – Perus mest kendte cocktail.
Vores hjemmelavede Sour smagte ikke nær så godt som den vi havde fået dagen før på en restaurant i Lima. Det afhænger nok også af hvilken juice man vælger. Man kan bruge lime eller passionfrugt.
Af andre mad-oplevelser kan nævnes Ceviche, som er en fiskeret vi prøvede et par gange i Paracas, samt en banan, som ikke lignede den sædvanlige Cavendish-type, som vi har i Danmark.
Noget vi så igen flere steder i den lille by, var afbildningen af en hvilende general under en palme. Dette var den argentinske general San José, som siges at være kommet i land i Paracas i 1820. Han døsede hen under en palme, mens han drømte om en fri og uafhængig nation. Da han vågnede så han flamingoer flyve over himlen. De havde hvide brystkasser og røde vinger, og inspireret af disse fandt han på at det nye frie nation, Peru, skulle have disse farver i sit flag. 🇵🇪
Paracas havde mange løse vufferier at byde på … men et par missekatterier blev det også til.
… okay, faktisk flere endnu, inkl 3 vufferier på stribe.
Disse her så helt fredelige ud, lige indtil jeg tog telefonen frem for at indfange nuttetheden.
Okay, nok vuffemissekatterier. Indtil næste gang.
Solen går gyldent ned over Stillehavet ved 18-tiden, og månen har atter bevæget sig godt væk fra solen. Her er den i selskab af Venus.
