|

Peru hop til Paracas

Vi tog afsted fra Lima d. 16. august på vores første tur med Peru Hop bussen.

Peru Hop er et koncept, hvor en luksus-bus kører en rute, hvor man selv bestemmer hvor længe man vil blive på hvert af de stop der er markeret på ruten.

Der er flere ruter at vælge i mellem. Vores kører gennem byerne på billedet nedenfor.

Udover de forskellige stop, er der også arrangeret ting der kan ses på vejen. På vej til Paracas stoppede vi Haciendola San Jose i El Carmen, en 3-400 år gammel herregård, med slavetunneller i kælderen.

De hemmelige tunneller blev brug til at smugle afrikanske slaver ind og ud. Det er et 17 km labyrint-agtigt netværk af smalle og mørke tunneller, således at det nærmest var umuligt for slaver at flygte gennem dem uden lys.

Efter besøg i haciendolaen kørte vi videre til vores første Peru Hop stop med et par overnatninger: Paracas, en lille by med feriestemning.


I Paracas spiste vi frokost sammen med andre rejsende og fik en snak med vores guide, Roberto. En utrolig snaksalig og venlig Peruaner i slut 20’erne. Han bor i Lima og elsker at guide turister, beæret over at andre vil besøge hans land. Han drømmer om at spare op og selv komme ud og rejse.

Et par andre Peru Hop-ister havde hver deres historie. En gut fra Irland har været på vej fra det nordlige sydamerika og ville afslutte sin 6 måneder lange orlov i Sydamerika med en tur til Afrika og til sidst Kina. Det var hans første store rejse ude. En anden var blot et par uger afsted fra vist nok Arizona i USA.

Er man interesseret i at møde andre rejsende fra alle dele af verden, er Peru Hop genialt, da man laver flere ting sammen. Da konceptet er at man kan tage ruten i eget tempo, ender vi dog ikke med at følges ad med flokken, der kører ruten hurtigere igennem til den næste storby på ruten (Arequipa).

Location

Similar Posts

  • | |

    Billejedrama 2. del

    Booking.com sagde de ville have et svar til os indenfor en time. Det havde de ikke. Vi rykkede dem, der skete intet. I mellemtiden ser vi de sidste togbilletter hurtigt forsvinde. Det blev en stressende aften. Vi købte nogle togbilletter til Colmenar Viejo da vi ikke regnede med noget positivt udfald fra klagen. Eller dvs….

  • | | |

    Fra Paracas til Huacachina + det løse

    Tirsdag efter bådturen i Paracas er vi på vejen igen med Peru Hop. Peru hop Det er en ny bus med et nyt sæt rejsende, da den anden gruppe fortsatte direkte efter en overnatning, mens vi tog en ekstra. Det er som om vi er lidt i mellem det fællesskab, der er med Peru Hop…

  • | |

    Landet i Lima

    Efter en lang flyvetur fra Madrid ved 17-tiden med skift Bogotá i Colombia, er vi landet i Lima. Vi landede klokken 00:50 lokal tid, hvilket svarer til knap 8 om morgenen i Danmark. Vi havde fået snuet lidt på det snuet fly, som varede 3 timers tid, men var ellers godt trætte … … trætte…

  • |

    Fysioterapi i Arequipa

    Som bekendt har jeg ligget skævt den sidste nat i Nazca og haft ondt i ryggen de seneste 4 dage. De sidste to dage har jeg taget smertestillende for at sove, men stadig vågner jeg flere gange, fordi det gør ondt at vende sig. Så jeg havde booket en tid i forvejen hos en fysioterapeut…

  • Dagen før afrejse

    I morgen flyver vi mod Madrid kl 10:40, Nano og jeg. Vi skal se den totale solformørkelse dagen efter, så vi vil leje en bil og køre nordpå, sandsynligvis for at mødes med Bill fra Street astronomy i en lille by, Molina de Aragón. Min heldige datter har fået tilsnusket sig muligheden for at komme…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *