| |

Hej Bolivia!

Vi har i dag krydset grænsen til Bolivia og befinder også i Copacabana.


Der er sket en del siden sidste indlæg:

  • Vi har været 4 dage i amazonen ved Puerto Maldonado
  • Slappet af nogle dage med lækker udsigt tilbage i Cusco, inkl et planetarium besøg
  • Besøgt Rainbow Mountain, hvor droppede at tage PeruHop-bussen for at tage videre til Puno selv
  • Været i Puno og overnattet på Uros, som er øer af flydende siv


Alt det vil jeg mægtig gerne skrive og fortælle mere om, men desværre er min computer stadig nede (og det har lange udsigter – måske først når vi er i Santiago i Chile, da de ikke vil have mulighed for at diagnosticere den i La Paz i Bolivia, hvor vi bliver i et par små uger).

At forsøge at finde autoriserede Apple-værksteder og forklare både problemet og situationen på spansk, har ikke været let. Det har været med Google oversæt og chatGPT, og alligevel endte jeg med hovedpine efter et par timers chat. Jeg skal snart i gang med en ny chat, det problemet ikke blev løst.

Nå ja, men der er noget nyt på computer-området! Nu virker Nanos computer heller ikke … i går ville den ikke tænde, og håbede at det var fordi den måske var afladt, og der var ingen strøm på vores værelse på den flydende ø … men i dag har vi testet den med strøm. Uden held.

Anyway! Mañana, mañana …

For i dag er vi som sagt kommet til Copacobana og det er med den dejligste udsigt fra dobbeltværelset og altanen udover Titikaka-søen: den højest beliggende sejlbare sø i verden.

Det var i øvrigt den samme sø vi overnattede på, på den flydende ø ved Puno i Peru i går. I dag er vi på modsat ende af søen, på Bolivia-siden.

Og med dette slutter vores 1,5 måned i Peru. Der er stadig mange oplevelser i Peru, som vi gerne vil opdatere om: vi har set kondorer ved Colca Canyon, diverse dyr i junglen, inkl halvtamme aber på abeøen, Nazca-linjerne, peruviansk overtro, nativamerikansk musik og dans og meget andet.

Jeg har udkast til det meste, det kommer nok engang på bloggen.

Location

Similar Posts

2 Comments

  1. woow! this is million dollar view! Fantastic! Sorry about problems with laptops, Guys! But don’t lose your hope!

  2. Tak for flere fantastiske beretninger, som fortsat vækker gode minder fra Annettes og min meget tilsvarende tur for 25 år siden. Det meste ser uforandret ud; dog har I boet noget mere luksuriøst på Salcantay Trail, hvor vi sov i telte undervejs – og i øvrigt også havde både regn og slud på turen 🙂 Nyd Bolivia lige så meget som Peru 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *