Fortsat lukket vej til Arequipa
Som skrevet i rejseproblemer, har der været et stort mudderskred på den panamerikanske motorvej, som er den eneste store vej ind i Arequipa fra nord.

Det er lykkedes at komme fra Huacachina til Nazca, selvom det også næsten var rent held. Peruhop havde udmeldt, at deres busser var aflyst fra Huacachina, som skulle et stop forbi Nazca og videre til Arequipa. Vi havde i forvejen planlagt at tage en overnatning i Nazca frem for at køre direkte, så vi forsøgte at finde ud af om der var en måde at komme til Nazca på. Evt. med andre busselskaber, hvis Peruhop ikke kørte.
Peruhop havde kun disse alternativer: 1) Vente i Huachacina, 2) Få en bus tilbage til Lima (og evt. flyve til Arequipa derfra på egen regning eller 3) Få betalt en bus til Cusco. Men Cusco er i modsat retning og der vi skal hen efter nogle uger i Arequipa.
Vi spurgte ind til om vi kunne få en bus til Nazca, eftersom der jo ikke var problemer med at komme dertil. En af os fik intet svar, den anden standardsvaret med de tre optioner, som allerede var givet os, uden at komme ind på om vi kunne komme til Nazca.
Vi tjekkede ud af vores hotel om formiddagen og kiggede efter en anden bus, der kunne køre os til Nazca, men umiddelbart var der udsolgt på dagen.
I håb om en eller anden form for indsigt eller blot fordi vi ikke lige havde andre gode muligheder, bevægede vi over til det hotel, som var mødestedet for Peru Hop, hvor vores bus skulle køre kl 14. Vi tænkte at vi om ikke andet kunne parkere vores bagage der og så være tæt på det sted hvor en bus kunne køre fra. Måske finde en guide. Her fik vi et par drinks til frokost, mens vi ventede på indsigter, muligheder og en guide.


Ca kvart i 14, fandt vi giuden. Han sagde, jo jo, der kører en sprinterbus til Nazca – han kunne lige tjekke om der var plads til os. Det var der. Og bussen kørte til planlagt tid.
Peru Hops officielle udmelding var dog fortsat: Alt aflyst.
Vi var heldige at være på det rette sted på det rette tidspunkt.


Så vi nåede Nazca og fik en overnatning og fik set de imponerende forhistoriske Nazca linjerne med fly ovenfra. Mere om det senere: billeder, historikken og selve flyoplevelsen.
På vej hjem fik vi beskeden om at vejen stadig er lukkede og bussen i dag aflyst igen.
Det er ikke superoverraskende, på trods af de optimistiske udmeldninger flere dage i træk fra myndighederne om at *i morgen* vil der være ryddet.
Det har også haft indvirkning på situationen, at der var et jordskælv i nærheden, som også sendte flere skred i gang. Vi mærkede selv jordskælvet en smule, mens vi var i Ica, på trods af det var relativt langt væk. Sengen rystede og der var krusninger i poolen. Vores første oplevede jordskælv! Lidt har også sin ret.

Vi synes selvfølgelig det er irriterende at være i uvished i forhold til videre færd, men værst er det nok for alle dem der sidder eller har siddet fast i mudder i biler, busser og lastvogne. Det går også ud over forsynger til Arequipa, netop fordi infrastrukturen er meget afhængig af den store vej ind og ud i byen. På trods af ulykkens omfang er der heldigvis kun rapporteret et enkelt dødsfald.


Den mest ramte strækning befinder sig ca. 100-200 km nordvest for Arequipa og ser til hverdag sådan ud, i følge google streetmap view:


Peru Hop følger sandsynligvis retningslinjerne fra myndigheder, der skal give grønt lys, og der er skærpede regler for kørsel om natten (som vi skal). Man kan følge et interaktivt kort her: https://gis.sutran.gob.pe/alerta_sutran/
Vi har booket os ind på et nyt hotel i Nazca, og ser på situationen i morgen. Vi håber stadig på at der når at blive ryddet så vi kan komme videre.
Alternativt eller om vi skal tage en tur på afveje op til Paquio, som er en by på vejen til Cusco. Fordelen ved det kunne også være, at vi kunne akklimatisere inden Arequipa og evt vulkano-bestigning, da byen er i 3,2 km højde.

Vi ser på det i morgen.
Opdateret d. 23. august: Peru hop bus også aflyst i dag. Der er store flaskehalse på vejen og biler/busser der kører holder i lange køer. Vi prøver at se om vi kan tage plan B og tage en afstikker til Puquio.
Imens, her er en ventekat fra Nazca:
