Salkantay Trail, dag 1/5 – Humantay Lake
Vi er på vej fra Cusco til Machu Picchu gennem en vandrererute navngivet efter en af de store bjerge på vejen: Salkantay Trail. Det er et alternativ til den mere populære Inka trail, som dog kun kan tages guidet og skal bestilles længe i forvejen. Vi valgte at kunne tage vandreturen alene på en forhåbentligt mindre overrendt rute.
Vi har i alt 5 dage til vandring, da vi har billetter til Machu Picchu d. 22. september.
Fra Cusco til Soray
Dag 1 startede relativt tidligt i Cusco, hvor vi tjekkede ud inden 7, afleverede en del af vores bagage til opbevaring og fandt en collectivo, der kørte til første Mollepata. Vi skulle nok have været endnu tidligere afsted, for det tog lidt tid at få fyldt den minibus med nok personer til at køre afsted. Der var bl.a. to par andre vandrere der skulle tage samme rute som os, og vi blev enige om at vi kunne splejse om at betale for de sidste to ledige sæder, frem for at vente yderligere. Vi kom afsted lidt i 9.
Fra Mollepata fandt vi hurtig en taxa, som havde plads til os alle seks – inkl de andre, franske vandrere.
Vi havde regnet med at blive kørt til starten af ruten og gå de sidste 6-7 km til vores første overnatning, men vi endte med at blive kørt blot 1,5 km fra vores hytte i Soray / Soraypampa.
Stedet (Soraypampa hostel) er et rigtig hyggeligt hostel, hvor vi har en lille hytte, med gennemsigtigt tag og udsigt til himmel og bjerge. Dertil fælles toiletter udenfor og et fælles spiserum, hvor vi kan få serveret aftensmad og morgenmaden dagen efter. Og te/kaffe ad libitum.
Humantay Lake
Det passede os fint at spare en gåtur, for herfra er en seværdighed: Humantay lake oppe i bjergene, som vi i stedet for kunne bruge tid på at besøge.
Det var virkelig flot med de snedækkede bjerge helt tæt op og den blågrønne lagune.
Et sted på toppen mødte vi en gruppe franskmænd, der spurgte om vi ville tage billeder af dem, mens de lavede fjollede ting. Det ville vi selvfølgelig gerne, og derefter tilbød de om vi også gerne ville at de tog billeder af os. Det blev til denne lille billedserie.
Efter at have nydt omgivelserne begyndte turen ned. Vi valgte en anden sti ned end op, for at få lidt afveksling.
På vej ned mødte vi en værre rod, der var ved at krydse stien … vi ved ikke hvorfor og hvor den skulle hen. Den var meget stille. Muligvis opererede på en anden tidsskala end os, og hvert skridt ville tage hundreder af år?
Fortsættelse følger …
I morgen skal vi afsted ved 6-tiden efter en tidlig morgenmad her. Turens hårdeste pas venter os, godt 20 km i alt op gennem Salkantay passet. Vi har taget godt med varmt tøj og også regntøj, da vejrudsigten ser noget trist ud for dagen. Det er svært at spå om helt, da der ikke lige er en by at slå vejrudsigten for i selve passet, men vores start-destination lover 9,1 mm regn i løbet af dagen (fordelt på små byger) og slutdestination 6,7 mm.
Belønningen bliver dog et ophold i et af de der hængende boliger – Hanging nest.
good luck in your endeavor!